Gennemgang

Sådan kommer du i gang
med GoRental 3 6 0.

Hele systemet forklaret i den rækkefølge du møder det: opret dit firma, læg dit udstyr ind, lav den første lejeaftale, kør den ud, fakturér den — og få bookinger ind fra din egen hjemmeside. Læs den selv i dit eget tempo, eller gå den igennem sammen med os på telefonen.

Undervejs ligger der 30 opgaver du kan sætte flueben ved. Har du løst dem alle, er du superbruger — og så sender vi dig et diplom på det.

Læs den selv

Sæt en halv time af. Hvert trin siger hvad tingen er, hvad du gør, og hvad du kan springe over indtil videre. Du behøver ikke være færdig med trin 1 for at kigge på trin 6.

Eller gå den igennem sammen med os

Vi tager siden fra en ende af mens du har systemet åbent i et andet vindue. De fleste er kørende efter en time — og de allerførste lejeaftaler laver vi sammen.

Gennemgangen — 13 trin

Trin 1 til 6 skal du igennem for at komme i gang. Resten kan du tage, når du har luft.

  1. Opret dit firma
  2. Flere forretninger under samme CVR
  3. Læg dit udstyr ind
  4. Priser og betingelser
  5. Kunder
  6. Den første lejeaftale
  7. Dagen der kører — kalender og chauffør
  8. Retur og afregning
  9. Ordrer og varesalg
  10. Service og lovpligtige eftersyn
  11. Faktura og bogføring
  12. Booking-widget på din egen hjemmeside
  13. Overblik, brugere og sikkerhed

🏅 Sæt flueben ved de 30 opgaver undervejs — bliv superbruger og få diplom.

1

Opret dit firma

Det første du gør er at fortælle systemet, hvem du er. De oplysninger går videre til alt andet: de står på lejeaftalen, på fakturaen, i mailen til kunden og i booking-widget'en på din hjemmeside. Bruger du fem minutter her, slipper du for at rette de samme fem ting femten steder senere.

Det du udfylder

Sådan gør du

  1. Gå ind i Indstillinger → Firma.
  2. Skriv CVR-nummeret og lad opslaget udfylde adressen.
  3. Læg logoet op.
  4. Sæt åbnings- og leveringstider for ugens dage.
  5. Indsæt dine lejebetingelser, og gem.
Firmaoplysninger under Indstillinger i GoRental 3 6 0
Indstillinger → Firma. Alt herfra går igen på lejeaftaler, fakturaer og mails.
Godt at vide

Du kan altid rette bagefter. Ændrer du betingelserne, gælder de nye tekster fra næste lejeaftale — de allerede udskrevne PDF'er bliver stående som de var, og det er med vilje.

Opgaver 4

↑ Tilbage til oversigten
2

Flere forretninger under samme CVR

Laver du flere forskellige ting, behøver du ikke flere systemer og flere abonnementer. Du opretter i stedet flere forretninger inde i den samme konto — op til fem — og så holder systemet dem adskilt hele vejen igennem.

🎪 Festudlejning Telte, borde, stole, fadølsanlæg. Åbent fredag og lørdag, egen mail, egne betingelser.
🏰 Udlejning af hoppeborge Eget brand, egne priser, egen booking-widget på hoppeborg-hjemmesiden.
✈️ Udlejning af flyvemaskiner Helt andre kunder, helt andre betingelser — men samme kalender og samme bogføring.

Hvad en forretning har for sig selv

Varerne fordeler sig selv

Du sætter forretning på dine varer — enten én ad gangen eller på en hel varegruppe med ét klik. Derefter finder systemet selv ud af resten: en ordre med kun gasflasker lander i gasforretningen, en ordre med minigraver og en gasflaske lander hos maskinudlejningen, fordi maskinen fylder mest. Er du uenig, flytter du bare aftalen manuelt — og så bliver den, hvor du satte den.

Sådan gør du

  1. Gå ind i Indstillinger → Flere forretninger og slå funktionen til.
  2. Opret dine forretninger, og giv hver især navn, type, ikon og farve.
  3. Sæt mail, telefon og ugeskema på hver forretning.
  4. Fordel dine varegrupper på forretningerne — det er den hurtige vej.
  5. Marker den forretning der skal være standard.
Aktivér flere forretningsområder under Indstillinger i GoRental 3 6 0
Indstillinger → Forretninger: sæt flueben i "Aktivér flere forretningsområder". Du kan have op til fem.
Rediger forretning med ikon, farve, mail, telefon og ugeskema
Ny forretning: navn, type, ikon, farve, egen mail og telefon, booking-kode og ugeskema.
Godt at vide

Er du i tvivl om hvorfor en aftale er landet i en bestemt forretning, klikker du på mærkatet ved siden af nummeret og vælger "Hvorfor denne forretning?". Så får du svaret linje for linje.

Opgaver 3

↑ Tilbage til oversigten
3

Læg dit udstyr ind

Der er tre slags ting i systemet, og de findes tre forskellige steder, fordi de opfører sig forskelligt. Det er den vigtigste opdeling at have styr på fra start.

Lejeflåde — det du udlejer

Et udlejningsprodukt er "minigraver 1,8 tons" eller "borde-bænkesæt". Det har billede, beskrivelse, kategori og priser pr. dag, uge og måned. Har du fem ens borde-bænkesæt, er det ét produkt med antallet fem — systemet holder selv styr på hvor mange der er ledige hvornår.

Maskiner er et modul du selv slår til

Har du kun udlejningsprodukter og ingen enkeltmaskiner med serienummer, fylder maskiner og service bare i menuen. Derfor er de et tilvalg: sæt flueben ved Service & Maskiner under Indstillinger → Avanceret, så dukker Maskiner, Service & Eftersyn og Venter dele op i menuen. Slår du det fra igen, forsvinder de — dine data bliver stående.

Maskiner — de enkelte eksemplarer

En maskine er ét bestemt eksemplar med serienummer, årgang, timetæller og servicehistorik. Det er her lovpligtige eftersyn, forsikring og QR-mærkater hører hjemme. Har du to minigravere der skal kunne skelnes fra hinanden på værkstedet, skal de være maskiner.

Lagervarer — det du sælger eller lægger oveni

Brændstof, gasflasker, engangsservice, sikkerhedsudstyr og reservedele. De trækkes fra lageret, når de leveres, og systemet siger til, når beholdningen bliver lav. Har en vare varianter — for eksempel en gasflaske der enten købes eller ombyttes — laver du varianter i stedet for to selvstændige varer.

Sådan gør du

  1. Start med de ti ting du udlejer oftest. Resten kan vente.
  2. Opret dem under Lejeflåde med billede, kategori og pris.
  3. Har du enkeltmaskiner med serienummer, opretter du dem under Maskiner.
  4. Læg brændstof, gas og forbrugsvarer ind under Lagervarer.
  5. Sæt forretning på varegrupperne, hvis du kører med flere forretninger.
Lejeflåden med udlejningsprodukter
Lejeflåden — dine udlejningsprodukter med billede, kategori og antal.
Opret udlejningsprodukt med priser og billede
Nyt udlejningsprodukt: navn, beskrivelse, dagspris, faktor, langtidsleje-priser og billede.
Modulet Service og Maskiner slås til under Indstillinger, Avanceret
Indstillinger → Avanceret: her slår du Service & Maskiner til. Online booking sidder samme sted.
Maskiner med serienummer og QR-mærkat
Maskiner med serienummer, timetæller og QR-mærkat til klistermærket på maskinen.
Lagervarer med beholdning og varianter
Ny lagervare: varenummer, kategori, indkøbs- og salgspris, beholdning og placering på lageret.
Godt at vide

Du behøver ikke lægge hele lageret ind, før du kan bruge systemet. Læg de ti mest udlejede ting ind i dag, og tilføj resten efterhånden som de bliver bestilt.

Opgaver 3

↑ Tilbage til oversigten
4

Priser og betingelser

Priserne sættes på produktet, men systemet regner selv resten ud. Du taster en dagspris, en ugepris og en månedspris, og så finder systemet den rigtige kombination for den periode kunden vælger — også når det er ni dage, som hverken er en uge eller to.

Det du kan skrue på

Prisopsætning på et udlejningsprodukt
Priser pr. dag, uge og måned — plus weekendpris og eventuelt tilbud.
Godt at vide

Du kan sende en kunde hans egen prisliste som PDF direkte fra systemet. Det er en pæn måde at bekræfte en aftale på, uden at skulle bygge et dokument i hånden.

Opgaver 1

↑ Tilbage til oversigten
5

Kunder

Erhvervskunder oprettes med CVR-nummeret, og så henter systemet navn, adresse og firmaoplysninger selv. Privatkunder oprettes med navn, mail og telefon. Du kan også lade kunderne oprette sig selv gennem booking-widget'en — så lander de i kundekartoteket, når de bestiller første gang.

På hver kunde ligger

Opret kunde med CVR-opslag
Ny kunde: skriv CVR-nummeret, og resten udfylder sig selv.

Persondata: kundeoplysninger er krypteret i databasen, og der er en indbygget GDPR-funktion til at slette eller udlevere en kundes data, hvis han beder om det. Databehandleraftalen ligger klar under Compliance.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
6

Den første lejeaftale

Det er her det hele mødes. En lejeaftale er kunden, udstyret, datoerne og leveringen samlet i ét dokument — og det er samtidig det, der reserverer udstyret i kalenderen, så du ikke udlejer den samme minigraver to gange.

Sådan er flowet

  1. Vælg kunden — eller opret ham direkte i aftalen.
  2. Vælg udstyret. Er noget optaget i perioden, siger systemet det med det samme.
  3. Vælg datoer. Prisen regnes ud, mens du taster.
  4. Vælg levering eller afhentning. Ved levering regnes afstanden og fragten automatisk.
  5. Læg brændstof, forsikring eller andre tilkøb på.
  6. Gem — og send aftalen til kunden som PDF med dine betingelser bagpå.
Ny lejeaftale med ledighedstjek og prisberegning
Ny lejeaftale — ledighed, priser og fragt regnes ud, mens du taster.
Lejeaftale som PDF med logo og betingelser
Aftalen som kunden ser den: dit logo, dine linjer, dine betingelser.
Godt at vide

Skal kunden først have et tilbud, laver du et tilbud i stedet — og når han siger ja, bliver tilbuddet til en aftale med ét klik. Du skal ikke taste det hele om.

Opgaver 3

↑ Tilbage til oversigten
7

Dagen der kører — kalender og chauffør

Når aftalerne først ligger der, er det dagens billede du arbejder efter. Aktivitetslisten viser hvad der skal ud og hjem i dag, kalenderen viser ugen og måneden, og vejrudsigten står i hjørnet, fordi den faktisk betyder noget, når der skal telte op.

Chauffør-appen

Kalender og aktivitetsliste med dagens leveringer
Dagens leveringer og afhentninger — og ugen i kalenderen.
Chauffør-app på mobil med rute og digital kvittering
Chauffør-appen på mobilen: rute, billeder og underskrift.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
8

Retur og afregning

Når udstyret kommer hjem, registrerer du returen. Det er her de penge ligger, som ellers forsvinder: brændstoffet der mangler, rengøringen der tog en time, og skaden der blev opdaget på rampen og glemt igen inden fredag.

Returregistrering med brændstof, rengøring og skadefotos
Retur: brændstof, rengøring og skader med billeder — regnet med på aftalen.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
9

Ordrer og varesalg

Alt hvad der ikke er udlejning, er en ordre. Sælger du gasflasker, reservedele, brændstof eller engangsservice, laver du en ordre i stedet for en lejeaftale — samme fremgangsmåde, bare uden slutdato og uden noget der skal hjem igen.

Ordreoversigt med forretnings-mærkater og status
Ordrelisten med forretnings-mærkat, status og bogføring.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
10

Service og lovpligtige eftersyn

Udstyr der udlejes, skal holdes ved lige — og noget af det skal efterses ved lov. Systemet holder øje for dig og siger til i god tid, i stedet for dagen efter fristen.

Service og eftersyn med servicekalender
Service & eftersyn: hvad er forfaldent, hvad er planlagt, og hvad venter på dele.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
11

Faktura og bogføring

Faktura-siden viser det der mangler at blive afregnet — og kun det. En aftale dukker op her, når den er kørt færdig, og forsvinder igen, når fakturaen er sendt. Du behøver ikke lede.

To måder at afregne på

Langtidsleje kører for sig selv: hver måned samles det der skal faktureres på én liste, med forholdsmæssig beregning af den første og sidste måned, så du ikke sidder med lommeregneren.

Faktura-siden med aftaler der afventer bogføring
Faktura: det der mangler at blive afregnet, samlet ét sted.
Integrationer til e-conomic og Dinero
Indstillinger → Integrationer: forbind e-conomic eller Dinero én gang.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
12

Booking-widget på din egen hjemmeside

Widget'en er den del, der henter nye kunder ind af sig selv. Du sætter én kodestump ind på din hjemmeside, og så viser den dine varer, dine priser og dine ledige datoer — på din egen side, under dit eget domæne. Kunden bliver ikke sendt væk til et fremmed bookingsystem.

Det den kan

Sådan gør du

  1. Gå ind i Indstillinger → Online booking.
  2. Kopiér kodestumpen — den indeholder koden til den forretning du vil vise.
  3. Sæt den ind på din hjemmeside der hvor bookingen skal stå.
  4. Kør flere forretninger? Så gentager du det med hver sin kode på hver sin side.
Booking-widget kodestump under Online booking
Indstillinger → Online booking: kodestumpen du sætter på din hjemmeside.
Booking-widget i drift på en rigtig hjemmeside
Widget'en i drift på en rigtig hjemmeside — kundens vej fra vare til bestilling.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten
13

Overblik, brugere og sikkerhed

Rapporter

Omsætning pr. måned, pr. forretning og pr. kunde. Udnyttelsesgrad pr. maskine, så du kan se hvad der tjener sin plads på pladsen — og hvad der bare står. Det er tallene, du skal bruge, næste gang du overvejer at købe en maskine mere.

Brugere og roller

Du opretter dine medarbejdere med hver deres adgang. Chaufføren ser sine ture, ikke dækningsbidraget. Kontoret ser kunder og fakturaer. Du ser det hele.

Sikkerhed og backup

Rapporter med omsætning og udnyttelsesgrad
Rapporter: omsætning pr. forretning og udnyttelsesgrad pr. maskine.
Brugere, roller og to-faktor
Brugere og roller — og to-faktor for dem der har adgang til det hele.

Opgaver 2

↑ Tilbage til oversigten

Bliv superbruger

Der er 30 opgaver undervejs i gennemgangen. Sæt flueben, efterhånden som du løser dem — du behøver ikke tage dem i rækkefølge, og du kan sagtens holde pause og komme tilbage i morgen. Når alle 30 er løst, har du været hele systemet igennem i praksis, og så sender vi dig dit superbruger-diplom.

0 af 30 opgaver løst

Fluebenene gemmes i din egen browser. Skifter du computer, starter listen forfra — og du kan altid nulstille den i bjælken nederst.

🏅 Alle 30 opgaver er løst — flot arbejde.

Skriv hvem diplomet skal stå på, så sender vi det med det samme. Du får det som mail med et link til en udskriftsklar udgave.

Spørgsmål vi får hver gang

Hvor lang tid tager det at komme i gang?

En time med os på telefonen, og du kan tage imod bestillinger. Hele lageret inde og widget'en på hjemmesiden tager typisk et par aftener oveni — og det haster ikke, for systemet virker fint, mens du fylder det op.

Kan jeg køre flere firmaer eller brands i samme konto?

Ja. Op til fem forretninger under samme CVR, hver med eget navn, eget ikon, egen mail, eget ugeskema og egen booking-kode til hjemmesiden. Du betaler ét abonnement.

Skal jeg lægge hele mit lager ind, før jeg kan bruge det?

Nej. Start med det du udlejer oftest. Dukker der en bestilling op på noget der ikke er oprettet endnu, opretter du det på et halvt minut undervejs.

Kan jeg få mine nuværende kunder og maskiner ind?

Ja. Kunder og maskiner kan importeres fra regneark, og har du dem i et andet system, kigger vi på filen sammen, inden du taster noget i hånden.

Hvad koster de enkelte moduler?

Ingenting. Booking-widget, chauffør-app, service, langtidsleje, aldersverifikation, rapporter og integrationer er med fra dag ét. Der er ikke en premium-pakke bagved.

Hvad er de 30 opgaver, og hvad får jeg ud af dem?

Opgaverne ligger undervejs i trinnene, og de er de ting du faktisk skal gøre, for at systemet er sat op og i drift. Sætter du flueben, efterhånden som du løser dem, kan du holde pause og komme tilbage uden at have glemt hvor langt du var. Er alle 30 løst, har du været hele vejen rundt i praksis — og så sender vi dig et superbruger-diplom.

Gemmes mine flueben, hvis jeg lukker siden?

Ja. De ligger i din egen browser, så du kan lukke ned og fortsætte i morgen. De sendes ikke til os. Skifter du til en anden computer eller rydder browserdata, starter listen forfra — så tag gerne opgaverne på den maskine du plejer at arbejde på.

Hvad hvis jeg sidder fast?

Ring på 50 360 350 eller skriv til info@gorental360.dk. Du taler med en udlejer der bruger systemet hver dag i sin egen forretning — ikke med en support-afdeling der skal slå det op.

Skal vi tage gennemgangen sammen?

Vi sætter en halv time af, du har systemet åbent, og vi laver de første aftaler i fællesskab. Så er du kørende, inden vi lægger på.

Start gratis i 14 dage Se alle funktioner Eller ring direkte: 50 360 350 · info@gorental360.dk
0 af 30 opgaver løst Se din status