Til udlejere, der stiller op
Når du udlejer telte, scener eller store festopstillinger, handler det ikke kun om at levere udstyret. Der skal et hold ud, teltet skal stilles op, og alle skal vide, hvornår de skal møde, og hvad de skal have med. Planlægning af levering og mandskab er et tillæg i GoRental360.dk, som du slår til under Indstillinger. Det koster ikke ekstra.
Kunden vælger festen, du vælger tiderne
Med tillægget slået til vælger kunden festdatoen i bookingen på din hjemmeside i stedet for en leveringsdag. Det er det, kunden kender og bekymrer sig om. Under »Til planlægning« lægger I selv leverings- og afhentningstider ind, når det passer jer, og når I har overblik over ugens ture.
Ved jeres frist, fx fredag ugen før festen, får kunden automatisk en mail med tiderne. Alle tekster i mailen kan rettes, så de lyder som jer.
Mandskab i en kalender
Mandskabet planlægges i en kalender. Du trækker folk på opgaverne, eller skriver navnet direkte, fx C og Enter for Casper. Systemet regner mødetiden ud, fx 60 minutter før første kunde, så holdet møder i tide på lageret.
- Friopgaver som »Bygge væg i kontor« med tid, adresse og hold
- Brugernavn og kode laves automatisk til chauffør og mandskab
- Mandskab kan ikke ændre ordrer, kun se deres egne opgaver
»Mine vagter« på telefonen
Mandskabet ser deres vagter under »Mine vagter« i Min kørsel. Her står mødetid og mødested, opgaverne i rækkefølge, pakkelisten og et skråfoto af adressen, så holdet kan se, hvor teltet skal stå. Når opstillingen er færdig, trykker de på »Opstilling er klaret«, og kontoret kan se det med det samme.
Én besked om dagen, ikke flere
Ingen gider en telefon, der bipper hele dagen. Derfor sender systemet én push-besked om dagen, som standard klokken 17, med morgendagens vagter. Tidspunktet kan ændres. Der sendes ingen SMS og ingen andre beskeder, så beskeden bliver læst i stedet for ignoreret.
Sammen med køreplan og brugsdage
Opgaverne ligger sammen med kørslerne i køreplanen, så bilerne og holdet er planlagt ud fra det samme. Står teltet ude fra torsdag til mandag, men bruges kun lørdag og søndag, kan du fakturere brugsdagene i stedet for hele perioden. Pluklisten viser det samme som lejeaftalen, bare uden priser, så lageret pakker det rigtige.
Fra booking til nedtagning i ét flow
Uden et system bliver mandskabsplanlægning til sedler, sms'er og telefonopkald søndag aften. Med GoRental360.dk følger alt den samme ordre. Kunden booker teltet med festdato på din hjemmeside. Kontoret lægger tider ind og trækker holdet på opgaven. Kunden får tiderne på mail. Holdet får besked dagen før. Lageret pakker efter pluklisten. Holdet stiller op og trykker »Opstilling er klaret«. Mandag tages teltet ned, og fakturaen sendes til regnskabsprogrammet.
Hvert trin kan ses af dem, der har brug for det, og ingen behøver at spørge, hvor langt en ordre er nået. Det giver færre fejl, færre glemte pløkke og et hold, der møder op forberedt.
Bygget af en festudlejer
GoRental360.dk er udviklet af folkene bag Centrum Gruppen i Horsens, som selv udlejer telte, borde, stole og fadølsanlæg. Mandskabsplanlægningen er lavet ud fra de fredage og mandage, vi selv kender. Læs også, hvordan systemet bruges til teltudlejning og festudlejning.

Køreplan
Brugsdage
Min kørsel